Paneer er en proteinrig madlavningsost, der stammer fra det indiske kontinent. Med sin milde smag og faste konsistens er den perfekt til de grønne retter.

Her får du opskriften på den klassiske Butter Chicken med et vegetarisk twist – paneer i stedet for kylling. Server gerne med en stor salat til og måske et dejligt drys koriander på toppen.

Find flere opskrifter (med paneer) hos Taverna.

Ingredienser (4 personer):

2 pakker Taverna Paneer
4 cm frisk ingefær
2 fed hvidløg
1 rød chili
2 dl sødmælksyoghurt naturel
1 spsk karry
1 tsk gurkemeje
4 dl ris
4 naanbrød
1 stort rødløg
1 frisk tomat
50 g smør
300 g mosede tomater
2 dl madfløde eller piskefløde
1 bundt koriander

Sådan gør du:

Skær paneeren i store tern, og stil til side.

Riv ingefær, hak hvidløg, og skær chili i fine skiver. Kom det op i en skål sammen med yoghurt, karry og gurkemeje, rør det godt ud i yoghurt, og kom paneer i. Vend rundt.

Lad det trække i køleskabet i minimum 30 minutter og gerne op til 6 timer.

Kog risene efter anvisning på pakken, og varm naanbrødene.

Hak løg, og skær tomat i tern, varm en gryde op med smørt, og kom løg og tomat op i gryden og svits. Kom den marinerede ost og al marinaden op i gryden, tilsæt
mosede tomater, og lad det simre i 20 minutter. Tilsæt fløde, kog op, og lad simre et par minutter mere. Smag til med salt.

Pynt med koriander.

Server med ris og brød.

Tip: Skru op og ned for styrken på retten ved at tilsætte mere eller mindre chili og ingefær.