En nem og skøn deleret. Et godt tip er, at du kan skrue op og ned for smagen af gedeost ved at ændre mængden i forhold til flødeost. Smag dig frem!

Ingredienser (8 personer):

100 g bacon i skiver
2 spsk finthakket rosmarin
1 tsk brun farin
2 spsk + 1 tsk honning
½ tsk friskkværnet peber
12 tørrede dadler
250 g frisk gedeost
125 g flødeost
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
evt. havsalt i flager
ristet brød og knækbrød

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader C.

Skær bacon i mindre stykker og læg på en bageplade med bagepapir sammen med 1 spsk finthakket rosmarin, brun farin, 2 spsk honning og peber. Vend sammen og fordel jævnt på bagepladen.

Riv dadlerne over og fjern stenene. Skær dem i mindre stykke, hvis de er meget store. Fordel på bagepladen sammen med bacon.

Bag 10-12 minutter til bacon er sprødt. Læg på en tallerken med køkkenrulle. Afkøl let.

Blend gedeost med flødeost og olivenolie i en foodprocessor til den er cremet og lind. Smag til med salt.

Fordel ostecremen på et fad eller stor tallerken. Top med den lune bacon-dadel blanding. Dryp 1 tsk honningen over og drys med det resterende hakket rosmarin og friskkværnet peber.

Servér med stykker af ristet brød eller knækbrød.