
Sammen om den gode smag
Deltag i Danmarks største kulturarrangement for osteelskere.
Ostens Dag 2026 fredag d. 6. marts

Vi påstår ikke, at ost kan redde verden. Men vi er overbeviste om, at ost gør den bedre. Med skøn variation i udseende, duft, tekstur og smag er der altid en ost, der gør dagen lidt bedre. Ja, faktisk kan ost få os til at glemme alt omkring os, når vi i godt selskab sidder ved bordet og sammen oplever lidt ‘cheese, love, and harmony’.
Ostens Dag er Danmarks nye mærkedag. Hele branchen – fra mejerist til kok – inviterer til ostefest over hele Danmark med et sandt potpourri af spændende aktiviteter og smagninger, og der også en smagsoplevelse nær dig. Tjek eventkalenderen her på siden.
Hvad sker på Ostens Dag?
Ostens Dag er en kategoriaktivitet, der i alle hjørner af branchen og i hele landet sætter fokus på ost.
Derfor inviterer vi alle, der fremstiller ost, sælger ost, serverer ost eller på anden vis arbejder med ost til at støtte op om Ostens Dag til glæde for de mange osteelskere i Danmark.
Alle er velkomne til at byde ind med en aktivitet. Det kan være:
– en ostesmagning eller demo i butik
– en særlig ret med ost eller ‘limited edition’ ostetallerken
– et godt tilbud på ost
– en kasse med særligt udvalgte oste og tilbehør til denne fredag aften
– eller noget helt andet
Vi stiller en fælles eventkalender til rådighed, hvor du kan
registrere din aktivitet. Kalenderen udbydes i samarbejde
med Kultunaut.


Så nemt bliver du en del af Ostens Dag
Kære ostehandler, supermarked, kantine, restaurant, café, gårdbutik, vinhandler eller andre med ost i hånden.
Vi har gjort det nemt for dig at tage del i Ostens Dag. Du kan fx få:
– færdige posts til dine sociale medier
– Ostens Dag logo
– skilt om Ostens Dag til fx en buffet
Mangler du en idé til dit event/aktivitet, er du også hjertens velkommen til
at kontakte os.
Keep me posted
Ostens Dag er for hele branchen og alle osteelskere i Danmark. For at sikre en løbende information af alle interessenter, sender vi nyhedsbreve til både de osteprofessionelle og dem, der er vilde med ost. Skriv dig op herunder, og du vil høre fra os i ny og næ.
Sammen om Ostens Dag
Tak til alle vores samarbejdspartnere – uden dem, ingen Ostens Dag!
Hvem står bag Ostens Dag?
Vi elsker ost, og vi får ting til at ske! Det er os, der står bag Ostens Dag:
Camilla Bojsen-Møller, ostekommunikatør, journalist og blogger på Ostesnak.dk
Anne Vagner fra det kreative bureau Momentcph
Hvis du vil vide mere om Ostens Dag, kan du kontakte Camilla på camilla@ostensdag.dk
eller 29 49 47 33















